Har været en pisse fed weekend. Startede fredag med at være hjemme med barn syg. Det var virkelig hyggeligt. Vi fik fjumset lidt rundt udenfor i det gode vejr og fik udforsket en ukendt lokal skov. Vi hentede hendes søster klokken 13 da hun havde fri. I går tog jeg en meget lang cykeltur med min største datter. Vi cyklede ud i åmosen og udforskede den. Vi farede lidt vild, og jeg har smadret min telefon, så gps var ikke en mulighed. Pludselig kom vi til en asfalteret vej jeg kunne kende fra da jeg var barn. Så havde en ide om hvor vi befandt os. Da vi allerede var ret langt inde i turen, foreslog jeg at vi skulle tage præcis samme rute tilbage som vi havde taget ud. Men det var i min datters optik det mest kedelige og ueventyrsagtige man overhoved kunne gøre. Det kunne der slet ikke være tale om. Lidt længere nede ad den asfalterede vej kunne man køre ind ad en lille skovsti. Bevares, jeg kunne se at stien umiddelbart førte nogenlunde i den rigtige retning. Det viste sig at være den hyggeligste lille sti med meget varieret bevoksning og rødder der stak tydeligt frem over jorden. Værdig til en scene i ringenes herre. Den snoede sig ret tilfældigt, så det med at den ledte os i den rigtige retning, kunne jeg godt glemme. Efter en fantastisk tur langs eventyrstien, fandt vi almindelige grusskovveje igen, hvor vi drejede nogle gange mere. Jeg anede faktisk ikke hvor vi var. Vejene blev igen smallere og smallere og tydeligt mindre og mindre befærdede, ind til vi ramte ind i en større å ( som viste sig at være sandlyng å ). Vi holdte ind ved åen og spiste madpakke og fandt nogle svampe. Turen hjem samme vej vi var kommet fra ville være alt for lang. Så vi måtte bare fortsætte. Skulle vi følge åen med eller mod flyderetningen? Jeg troede faktisk det var selve åmose å, så jeg valgte med, da jeg ved hvilken større vej den krydser. Min datter blev ved med at prøve at lokke os i hvad hun mente var den forkerte vej, da hun gerne ville fare endnu mere vild så vi skulle blive nødt til at sove i skoven. Der havde fornyligt kørt en grødeskæremaskine - sådan en maskine der renser åen for vandplanter så den ikke lukker til - så der var heldigvis ok fremkommeligt. Vi cyklede i semi højt græs, blødt jord og somme tider bunker af vandplanter der var blevet smidt af maskinen. Nogle steder måtte vi trække. Da vi kom til en bro der førte til en mere fremkommelig vej, måtte vi tage den, og efter god tids cyklen langs den, kom vi endelig til et sted jeg kendte. Kun ca 8 km hjemmefra. Puha. 10 ud af 10. Kan kun anbefale at tage ud i åmosen med jeres børn.

Min datter kunne ikke slippe tanken om at sove udenfor. Så hun lavede en simpel overnatningsplads ala dem hun havde set i alene i vildmarken. En snor spændt ud mellem to træer med en presenning over. Hun sankede selv aftensmad. Et græskar og majs fra køkkenhaven, æg fra hønsehuset, hasselnødder, havregryn fra køkkenskabet. Klokken 20 kom hun indenfor for at få en frikadelleburger, da hendes græskar-majs-havregrød over bål ikke var blevet så lækker. Men det lykkedes hende at sove udenfor i hendes hjemmelade overdække. Synes sgu hun er sej.

deleted by creator

Vi har haft helt vildt travlt! I weekenden afholdt vi et fantastisk arrangement sammen med Vejle Bibliotek og Vejle Kommune som en del af et bæredygtighedsprojekt om vores livsstil. Det var så inspirerende — og for en gangs skyld kunne vi virkelig mærke, hvor skønt det er at dele vores erfaringer uden at blive mødt med negativitet eller grundlæggende skepsis.

Det var bare så befriende!

Og som om det ikke var nok, fik jeg også lavet en ny pesto, ødenne gang på skvalderkål, nælder og hjemmelavet olie. Uf, det er bare så godt! ☀️

Stemningsbillede fra dagen, inden “gæsterne” kom:

For første gang i et årti var jeg ikke paycheck-to-paycheck, fordi jeg formåede at overleve vinteren uden varme i en dårligt isoleret lejlighed og fik varmeregningen refunderet, omkring 4000. Jeg var faktisk foran for en gangs skyld.

Da jeg spurgte jobcentret, om min resourceforløbsydelse ville være den samme som fleksjobydelsen, blev jeg uden tøven fortalt, at det ville være det samme, og at jeg ikke skulle bekymre mig om det. Jobcentret løj ved at undlade at nævne, at man skal betale for at være på fleksjobydelse, så i praksis gik det ned med 1100 om måneden, da man skal betale det tilbage. Jeg blev aldrig informeret om dette, og i dag sidder jeg med en regning på 4500, og jeg har indtil 1. oktober til at betale den, før jeg får gebyr for ikke at betale den i tide.

Det er hele min opsparing der ryger. Det er fedt at være handikappet i Danmark 🚬

Det bliver en fed samtale i morgen med min sagsbehandler (hende der grinder når jeg bruger ordet løndumping hver gang hun truer med aktivering), da jeg simpelthen bliver nød til at fortælle hende at jeg kan ikke lege den her leg, mere. Fri mig fra mit helvede.

Er lige kommet hjem fra 3 uger i hytten i det svenske.

Skoven gik amok i svampe mens vi var der oppe, Karl Johan, tragt kantareller, alm kanterel og alle mulige andre jeg ikke kender 🙂

Fik kørt hundene godt træt i skoven, men jagten var ikke så succesfuld, en enkelt urfugl blev det til, den endte sine dage som tilbehør til en god svamperisotto, tak for det urfugl 🙂

Nu kommer det sædvanlige post ferie syndrom og arbejdet kalder igen.

Jeg er i denne uge officielt blevet udredt med adhd som 40-årig. Det var ikke sådan at det kom bag på mig. Ikke nu hvert fald, ikke rigtigt. For et år siden, helt klart, da havde jeg aldrig skænket det en tanke, men efter den udredningsproces jeg har været igennem nu, kunne jeg godt se, hvor det bar hen ad. Men jeg tror sgu godt nok lige jeg skal bruge noget tid på at fordøje det hele. Det er alle de der enkelte dele af ens liv, hvor man pludselig tænker, at nå ja for fanden, så var det også noget jeg gjorde pga. adhd. Det er meget. Det er ok, men det skal lige bundfalde sig,