Kan ikke helt se det fede, eller den virkelige brug af vores kemi-eksperimenter i skolen. Måske har I nogle yndlings kemi-eksperimenter, historier, eller andet om kemi, der kunne gøre det mere interessant, eller sætte noget perspektiv på hvorfor det skal læres?
SURDEJ!!! det er levende kemi i vores køkken. Hver gang vi ælter, hæver og bager, er vi midt i et naturligt EKSPERIMENT… 😎
Og endnu mere vigtigt: Øl (og andre gæringer)! Der er endda nogle der mener at ølbrygning er den egentlige grund til at mennesket stoppede med at være jæger/samlere og i stedet begyndte at dyrke jorden.
Årh, jeg var nok heller ikke særlig oplagt til jagt med ondt i skallen ;-)
Suk. Jeg jar lige dræbt endnu en surdej.
Men tilbage til kemi:
Min hustru laver de dejligste Kombuchaer, hvilket også er fed kemi.
Farven fra rødbeder eller rødkål ændre farve når man ændre pH. Fx med eddike eller natron. Det er vildt sejt.
r.i.p ! Jeg glemte min på køkkenbordet sidst… Livet med småbørn
Husk at bruge lidt rugmel når du fodrer den. Jeg lavede en surdej i starten af sommeren, og den lever stadig selvom jeg nogen gange kun får fodrer den hver anden uge. Jeg bruger normalt 1 del rugmel, 3 dele hvedemel og 3 dele vand.
Som én der heller ikke synes kemi er spændende, så synes jeg youtube kanalen Veritasium har haft alt for meget kemi på det seneste.
I følgende video forklarer de hele historien om hvorfor ukrudtsmidlet Roundup er noget lort, og så er det jo alligevel spændende:
Jeg havde kemi A på gymnasiet, men jeg synes egentlig ikke det var særlig spændende og jeg ville hellere have haft fysik, så på den måde er jeg nok den forkerte at spørge.
Når det er sagt, så har jeg fået en fornyet interesse for emnet efter at have set en masse videoer af NileRed på YouTube. Der er virkelig nogle interessante processer han går igennem. Men det er nok over i “rekreationel” kemi og ikke så meget videnskab.
I udskolingen mødte vi engang op til fysik/kemi sidst på året (tæt på nytår, dengang heksehyl kostede 5 kr for 100 stk). Vores lærer havde lagt en lille flise på katederet og en bunke heksehyl.
Med strenge formaninger om at vi ikke måtte gøre det derhjemme hældte han krudtet fra heksehylene ud på flisen og forklarede hvordan det fungerede, hvad der skete ved antænding, og hvad man ikke skal gøre (fx at man skal holde sig fra at lave rørbomber, og hvis man gør det alligevel skal man absolut ikke hælde krudt i før man borer hul til lunten), alt imens han stak en lunte i krudtbunken og brændte det af.
Det var både spændende og sjovt og konkret, og så vidt jeg ved har alle elever deres fingre endnu.
De bedste fysik-/kemitimer i folkeskolen var klart også dem hvor der indgik krudt. Vi fik også lov til at lave syrebomber med plastflasker på et tidspunkt - det var et stort hit!
Vi lagde et lille stykke ren magnesium i noget vand, og det begyndte at brænde med en ekstremt lys flamme. Det var sjovt.
Jeg har tit tænkt på det eksperiment. Hvorfor brænder det ikke når jeg spiser mad med magnesium i? Det er fordi det er magnesium i kemiske forbindelse med alt mulig andet, nærmest “præ-brændt”. Det samme med mange andre metaller og mineraler vi spiser eller ser omkring os.
Hele forståelsen af hvorfor det er sådan, ionisering og oxidering osv, hvorfor syre og base fungerer, synes jeg har givet mig en ret vigtig forståelse af hvad et batteri er, hvordan brændstof fungerer, relationen mellem benzin, batterier og CO2, hvorfor det er svært at lave elektriske fly, osv…
I fysik/kemi lokalitet på min folkeskole var der en kæmpe plamage i loftet over katederet. Rygtet ville vide at det var en lidt for ivrig og utålmodig lærer der havde puttet alt, alt for meget magnesium i på én gang, men jeg aner ikke om det er sandt - men vi syntes det lød helt vildt dengang.
Vi lavede stjernekastere i kemi. Det fungerede ikke lige så godt som dem man køber, men jeg synes det var sejt alligevel.
Tænker at den direkte anvendelse af alle naturfag er begrænset, men hvad skulle man lære i stedet? Det handler vel mere om almen dannelse, at lære at arbejde systematisk, følge processer, etc.
Godt spørgsmål, der var ikke meget der gjorde indtryk på mig, men jeg synes destilering er meget cool. Altså at varme noget blandet væske op (klassisk brugt til at gøre alkohol stærkere) hvor vandet koger fra fordi det har lavere kogepunkt end resten af blandingen. Så kan du også lade vanddampen ramme en flade og lade det kondensere ned i et glas. Så har du helt rent vand! Det kunne redde dit liv hvis du nogensinde er strandet på en øde ø uden drikkevand 😋
hvor vandet koger fra fordi det har lavere kogepunkt end resten af blandingen
Destillering er typisk det modsatte, du koger f.eks. alkohol fra øllen og får en væske med højere alkoholprocent ud som destillat. Det er ikke vandet du koger fra, det er alkohollen.
Haha, jamen så har jeg lært noget i dag, tak for rettelsen 😊
Derek Lowe’s “Things I Won’t Work With” er god inspiration 😊
https://duckduckgo.com/?q=things+i+won't+work+with+site%3Ascience.org&t=fpas&ia=web
Når jeg tænker tilbage på fysik og kemi så tror jeg at det jeg husker bedst fra de eksperimenter vi lavede, det er hvordan tryk påvirker kogetemperaturen. Og så var jeg den der irriterende unge der rakte armen op da vores lærer sagde at der var 3 tilstandsformer for at rette vedkommende at altså plasma også var en tilstandsform. Og det var 30 år siden ca. og der er stadig ikke fusionsreaktorer :(
